Tryghed i højsædet
E. Billerne er en dagpleje hvor tryghed er i højsædet – skabt med omsorg, faste rutiner og hjemlige omgivelser, hvor tingene sker på børnenes præmisser. Børnene få en hverdag med fællesskab og aktiviteter så som, højtlæsning, sang og leg, men samtidig med vægt på selvstændighed. Sanse motorik vil også være med i vores hverdag, her vil vi rulle, klappe hoppe, gå på line osv.
Jeg lægger også stor vægt på at komme ud i den friske natur, så som en tur i skoven, ned til ænderne eller en dejlig dag i haven. Vi vil også gerne en tur til jordbær Jensen på hygge ture nogle gange, her vil min afløser (min mor) meget gerne med, så på den måde kan vi tage der ud alle mand.
Vi mødes også med andre private dagplejer, hvor vi er ved hinanden eller f.eks. på lege pladser. Ved at have et samarbejde med de andre private dagplejer, lære børnene at omgås flere børn og voksne og bliver på den måde forberedt til børnehave.
Der vil blive serveret sund og varierede kost og nogle gange vil der også være lune retter.